Xenoophorus captivus

Underfamilie

Underslægt

Førstebeskrivelse
Hubbs, 1924

Synonymer
Opal-goodeide

Artsnavnets oprindelse

Vandværdier

• pH: 7.0 - 7.8
• dH: 10 - 25

Beskrivelse
Dette er en temmelig høyrygget goodeide. Hannen blir ca. 5 cm, hunnen ca. 6 cm lang

Total kropslængde

• Han ca 5 cm
• Hun op til 6 cm

Xenoophorus captivus

Habitat
Lever i algefyldt vand

Typelokalitet
Flodsystem

Udbredelse
Lever i Panuco Flodsystemet i Mexico

Pasning og opdræt

Erfaringer med fisken
Michael Winther:Jeg holder mine Xenoophorus captivus fra Illescas i et langt, lavt stue-akvarium med målene 115x25x30 cm (lxhxb). Dekorationen består af store sten, rødder, javamos, hornblad og javabregner. Javamosset gror på rødder og danner tætte bevoksninger i overfladen. Ca. ¼ - ⅓ af overfladen dækkes af hornblad.

Min erfaring, med de goodeider jeg har holdt, er at de nyfødte unger er afhængige af overfladevegetation. Umiddelbart efter fødslen søger ungen opefter og finder et leje i planterne i overfladen. Her bliver den liggende indtil den er i stand til at svømme. Efter at ungen er blevet svømmedygtig forbliver den i overfladevegetationen i nogen tid. Tiden varierer fra art til art. Mine unger af Skiffia multipunctata er forholdsvis hurtige til at svømme ud i det frie vand. X. captivus unger opholder sig skjult i vegetationen i længere tid, op til 14 dage. Måske skyldes forskellen at X. captivus i højere grad efterstræber egne unger. Overfladevegetationen beskytter, til en vis grad, ynglen mod kannibalisme. Jeg har oplevet én enkelt stor hun, som åd alle unger hun fødte, men som regel overlever en del unger, og flokken øges hurtigt i antal.

X. captivus er en nem goodeide-art at holde, hvis man blot giver den ovennævnte overfladevegetation, vandskifte og varieret foder. Det er en forslugen art, som kan sætte store mængder foder til livs. Jeg fodrer med grønt flagefoder (indeholdende spirulina), frosne bosmider og dafnier, hjemmelavet foder af ærter, spinat, hvidløg og rejer og kogt broccoli. Til de nyfødte unger, som i starten er ret stationære, gives levende foder og afskallede artemia-æg, som pustes ind over overfladen. Jeg skifter ugentligt 40-50% af vandet.

Varianten fra Illescas har ry for at få byldelignende knuder på kroppen. Dette har jeg kun oplevet et par gange. Derimod har jeg flere gange oplevet, at voksne fisk pludseligt får et stort gråligt udstående øje. De angrebne fisk kan have svært ved at blive raske, og da jeg så vidt muligt undgår at bruge medicin i mine akvarier, bliver de som regel aflivet.

Xenoophorus captivus, Illescas er smukkest i indfaldende sollys. Mit captivus akvarium rammes af morgensolen, og så spiller hannernes skæl i metalliske grønne og blå nuancer.

Hvert år i februar begynder hannerne deres kurmageri af hunnerne. Da akvariet står i stuen er det ikke temperaturstigninger, der sætter legen i gang. Jeg tror, at det er den øgede lysmængde, som får fiskene til at starte yngleperioden.

De seneste to sæsoner har jeg sat næsten alle fisk ud i en 500 liters halv palletank i haven. Det er et flot syn at se hele stimen samles i solen i overfladen. Hannerne forsøger at imponere hunnerne og kæmper om at komme til.

Fiskene kommer ud i haven i den første varmeperiode i maj måned. Jeg fanger dem ind igen ultimo september. Arten tåler temperaturer ned til 7 °C.